-
Tænd ovnen på 200º.
-
Skær det yderste af champignonernes rod, og kassér det. Knæk den øvrige del af roden af, og gem alle rod-stykker til saucen.
-
Fordel champignonerne i et ovnfast fad, og dryp med eddike og olie.
-
Rens og snit forårsløgene fint. Snit shiitakesvampene fint, og steg dem let gyldne i lidt olie på en pande.
-
Tilsæt forårsløgene, og lad dem stege med i 1 minut. Tilsæt et par dråber eddike, og krydr med salt og peber.
-
Fordel shiitakesvampe og forårsløg oven på champignonerne, og drys med revet parmesan og rasp. Bag retten gylden i ovnen i ca. 8 minutter.
-
Steg rodstykkerne fra champignonerne gyldne i smør i en lille gryde sammen med presset hvidløg og timian.
-
Hæld rødvin på, og lad det simre, til der er ½ dl væde tilbage i gryden.
-
Hæld fond på, og kog det ind, til der er ca. 3 dl væde i gryden.
-
Tilsæt fløde, og kog i nogle minutter, til saucen er let cremet. Jævn evt. saucen med lidt majsstivelse rørt ud i lidt vand. Smag til med salt og peber.
-
Opvarm en grill eller en grillpande. Pensl bøfferne med lidt olie, og grill dem i 2-3 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
-
Anret oksekødet med rødvinssauce og gratinerede svampe, og top med brøndkarse. Servér med bagte kartofler eller en fyldig grøn salat.
-
Færdigt arbejde.