Verdejo er en fornem hvidvinsdrue. Den har sine stjernestunder i Spaniens bedste hvidvinss-distrikt, Rueda, men benyttes også i Cigales og Toro. Vinene er værd at gå efter med deres dejlige duft og smag lidt i retning af pære.
De drikkes ofte unge, men en vin af topkvalitet vil udvikle sig efter nogle år og fremtræde med en cremet karakter med toner af honning og nødder.
Ofte optræder Verdejo i blandinger med druer som Palomino, Macabeo og Sauvignon Blanc. Med mindst 85% Verdejo i vinen, sælges den under appellationen Rueda Verdejo.
Fordi vin er Irmas store passion, har vi også altid masser af vin i vores tilbudsavis. Gå på opdagelse i ugens tilbud på vin.
Gewürztraminer vine er eksotiske med dufte af hyldeblomst, roser, violer og liljer. Smagen er ofte kraftig og som regel uden syre.
Pinot Gris druer har en blågrå til brunlig farve, og den har en dejlig smag med toner af æble, pære, fersken og citrus.
Pinot Meunier fører en mere anonym tilværelse. Sammen med Chardonnay og Pinot Noir bruges den til champagne. Hvad bruges druen ellers til?
Moscato er brugt i det italienske Piemonte, og vinene har alle en duft og smag af honning og modne druer.