Luk

Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Irmakunsten 2016

HuskMitNavn giver kunsten en karruseltur og gør op med de sædvanlige roller

Årets kunstdåse

HuskMitNavn (f.1975) startede tilbage i 1990erne med at lave graffiti. Siden 2001 har han under kunstnernavnet HuskMitNavn arbejdet med både street art, avistegninger, grafik, plakater, malerier og udsmykninger. De karakteristikse tegninger reflekterer på humoristisk, satirisk og til tider politisk vis over hverdagslivet.

HuskMitNavns værker er spredt i det offentlige rum, men er også at finde i det etablerede kunstrum, på gallerier og museer. fx er hans værker repræsenteret på både ARoS, KØS og Statens Museum for Kunst.

HuskMitNavn

I sit motiv til Irmas kunstdåse har HuskMitNavn taget afsæt i et motiv, der er rundt ligesom dåsen. På den måde bliver motivet lige interessant hele vejen rundt og er uden for- og bagside. Motivet er en karrusel, som bevæger sig, når dåsen drejes. I HuskMitNavns karrusel er der byttet om på rollerne på figurerne, så det er dem, der plejer at være nederst, der denne gang får en tur på ryggen af andre.

Husk vores forside - en snak med kunsteren

En del af HuskMitNavns kunsterimage er ikke at blive genkendt, så han forbliver anonym. Dog kan vi afsløre at han er født i 1975 og opvokset i Taastrup. Her kan du læse mere om tankerne bag billedkunsterens bidrag til Irma.

Hej HuskMitNavn. Det er første gang i Irma Krydderiets 13-årige historie, at der er et menneske på forsiden. Så vi måde vide, hvem hun er?

Kvinden på forsiden er en fotomodel, der har fået noget spinat mellem tænderne. Det kan ske for alle – også dem, der ser godt ud. Det er et gammelt bladtrick at putte en smuk kvinde på forsiden, så det ville jeg gerne prøve, selvom hun lige blev fanget i en uheldig situation.

Hvem er drengen på bagsiden?

Jeg kom til at tænke på, når man skal have børn med i køkkenet første gang, og de laver flødeskum. Det er en sjov måde at få børnene med – også når de kommer til det punkt, hvor flødeskummet sprøjter op fra magretheskålen og tapetserer hele køkkenet. Egentlig havde jeg tænkt mig, at drengen skulle banke på en ketchup flaske, så det stod ud til alle sider.Men det kom til at ligne noget fra en gyserfilm.