Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Mærkninger

I Irma har vi en lang række forskellige mærkninger, som sikre høj kvalitet på vores varer

Mærkninger

Vi har en lang række varer, der tager hensyn til dig, de mennesker, der producerer varerne, og miljøet. Se efter mærkerne og vær med til at gøre en forskel.

Det danske røde Ø-mærke

Det er din garanti for, at reglerne for økologisk produktion er blevet overholdt. Mærket fortæller, at det er de danske myndigheder, der har ført kontrol med den gård eller den virksomhed, der sidst har forarbejdet, pakket eller mærket det økologiske produkt.

Læs mere på www.okologi.dk

Fairtrade

Fairtrade er en international mærkningsordning. Målet er gennem handel at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika. Miljøet skånes desuden i produktionen.

Læs mere om mærkningsordningen på fairtrade-maerket.dk

EU's økologilogo

Når en fødevare er mærket med , viser det, at varen er økologisk og er produceret samt kontrolleret efter retningslinjerne i EU's økologiforordning. EU-logoet kan også findes på importerede økologiske produkter.

Læs mere på www.okologi.dk

Dyrenes Beskyttelse

Mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse finder du på udvalgte produkter fra svin, fjerkræ, får og lam samt kvæg. Det garanterer, at der er tale om produkter produceret med høj dyrevelfærd.

Udgangspunktet for kravene til de produkter, som mærkes Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, er de såkaldte ’Fem friheder’, som gælder for dyrenes velfærd i selve produktionen, under transport, og når dyrene er på slagteriet. 

Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk

Nøglehullet

Nøglehullet er et officielt nordisk ernæringsmærke, som sikrer, at den vare du står med i hånden overholder fornuftige ernæringskriterier for indholdet af fedt, sukker, salt og fibre. Når du finder en vare med Nøglehullet, kan du altså være sikker på, at varen er blandt de bedste ernærningsmæssige valg i den pågældende varegruppe. 

Læs mere på www.noglehullet.dk

Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark arbejder for, at gøre hverdagen bedre for alle, som har astma, høfeber, eksem og allergier inde på livet. Foreningen arbejder med forebyggelse, rådgivning og de følger aktivt med i forskning og debat for at sætte politisk fokus på området.  

Læs mere på www.astma-allergi.dk

Fuldkornspartnerskabet

Irma og Coop Danmark A/S er med i Fuldkornspartnerskabet, som er et unikt samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, sundhedsorganisationer og erhvervslivet. I Fuldkornspartnerskabet går vi sammen om at mærke fuldkornsvarer med det orange fuldkornslogo, så det bliver nemt for forbrugeren at vælge fuldkorn.

Læs mere om fuldkorn og partnerskabet på www.fuldkorn.dk

Rainforest Alliance

Rainforest Alliance er en uafhængig organisation og en mærkningsordning, hvor hovedfokus er bevarelse af den biologiske mangfoldighed, og samtidig skabe holdbare levevilkår for land- og skovbrugere samt deres familier. 

Det statslige dyrevelfærdsmærke

Længe har dyrevelfærd været en førsteprioritet hos Irma. Det har blandt andet medført et tæt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse. Og vi bakker op om det statslige dyrevelfærdsmærke, som har til formål at tydeliggøre niveauet af dyrevelfærd i kød og mejeriprodukter, så du som forbruger kan vælge produkter med bedre dyrevelfærd, hvis det betyder noget for dig. Læs mere om dyrevelfærdsmærket her.