Nu har vi egen køkkenhave i butikkerne
Irma er det første supermarked i Skandinavien, der sammen med tyske Infarm dyrker krydderurter og salater i butikken. Du finder de vertikale køkkenhaver i frugt- og grøntafdelingen i en lang række af vores butikker, og vi høster løbende alt det gode grønne direkte til at tage med hjem.
Se hvor du finder Infarms krydderurter og salater nederst på siden her.
Fordi vi dyrker krydderurterne i butikken, kan vi begrænse håndtering og transport betydeligt. Derudover er vandforbruget reduceret med hele 95% i forhold til traditionelt dyrkede krydderurter. I vores krydderurteskabe får hver krydderdusk præcis den mængde vand, den skal bruge. Madspild bekæmpes også, fordi dyrkningen kan tilpasses efterspørgslen i den enkelte butik.
I et udvalg af Irmas butikker finder du også salater fra Infarm. De er dyrket på samme måde som krydderurterne i vores butikker, men blot i et gartneri ikke langt fra butikkerne. De bliver høstet og lander knasende friske i vores butikker efter en kort tur med en af Infarms el-biler.
Infarms egne folk transporterer sig rundt til Irma-butikkerne på cykel eller i el-bil, når de vertikale køkkenhaver skal passes.
Krydderurterne får energi fra det LED-lys i den vertikale urtehave, og vandet til krydderurterne cirkuleres rundt og bliver genanvendt. Det giver krydderurterne de optimale forhold og sikrer dig de friskeste, sprødeste urter. Rejsen fra høst til mund har aldrig været kortere. Derudover bruges der ingen kemiske pesticider.
Dild: De letteste, bløde blade med en kompleks smag. Kan pifte selv de mest simple retter op. Brug den fx til en lækker suppe eller hjemmelavede pickles.
Grøn mynte: Denne mynte er frisk med en kølig smag. Lav en mynte-te med en skive citron, rør den i is eller pift dine salater op.
Koriander: Masser af smag og friske citrusnoter som gør den perfekt til mexicanske, thailandske og indiske retter.
Kruspersille: Kruspersille med kraftig aroma og smag. Kickstart fx din tabbouleh eller sovs, eller brug den sammen med fisk.
Italiensk basilikum: Italiensk basilikum er sprængfyldt med aroma og smag. De fløjlsagtige blade er både søde og skarpe på én gang. Lækre i salat og uundværlige i din pesto.
Crystalsalat: Sød og sprød Crystalsalat, der bevarer sit crunchy bid, selv når den blandes med varme ingredienser. Bring sødme frem i sauterede retter eller brug den som et frisk, saftigt indslag snack på en osteplatte.
Salat-trio: Tre salatvarianter fra samme rod, som skaber en spændende blanding af farver, teksturer og former. Smagen er frisk og sød.