Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Kunstplakater fra 2020

Irma og Mødrehjælpen har i 2020 bedt tre kunstere om at fortolke Mødrehjælpens mission med smukke kunstplakater.

I ly for regnen

Kunstneren HuskMitNavn har tegnet Irmas tredje og sidste kunstplakat til fordel for Mødrehjælpen. 

Værket hedder ”I ly for regnen”, og salget går ubeskåret til Mødrehjælpens arbejde for udsatte børnefamilier og gravide. Værket består af en far og en søn, der søger læ for regnen. Det sætter fokus på, at fædre også kan få hjælp hos Mødrehjælpen, når livet rammer.

“Mænd søger ikke hjælp i lige så høj grad som kvinder. Det er derfor, vi dør 10 år før. Vi går først til lægen tre måneder før, vi skal dø af det. Der er en stædighed, stolthed og dumhed hos mænd, som er irrationel”, mener han. Sidder der bare én mand derude, som har købt plakaten, og en dag kigger op på den, når “lokummet brænder”, så er HuskMitNavn tilfreds. “Hvis han tænker, ‘nå ja, der er jo den mulighed at søge hjælp’, så er det meget fint”, siger plakatkunstneren.

Plakaten koster 250 kr. 

Køb plakaten her

Vi gør det allesammen, så godt vi kan

Kunstneren Line Jensen har tegnet Irmas anden kunstplakat til fordel for Mødrehjælpen. 

Moren på plakaten er ved at hænge nyvaskede strømper op. De var hvide før, men hun er kommet til at vaske dem med en rød sok. Et humoristisk billede på, at vi alle kan fejle. Men også et vigtigt symbol på, at grænsen mellem den perfekte mor og den dårlige mor er hårfin.

"For mødre er det enten eller. Der er ingen mellemvej. Ikke ligesom i vores job eller ægteskab, hvor der er plads til nuancer. Jeg vil gerne vise med plakaten, at der også for mødre skal være plads til, at vi er mennesker, og at vi ikke har noget at skamme os over. Selv når livet er ekstra hårdt" forklarer Line Jensen. 

Plakaten koster 175 kr. 

Køb plakaten her

Kærlige Minder Cafe

Kunstneren Mormor har tegnet Irmas første kunstplakat til fordel for Mødrehjælpen. 

Vores liv består af en fantastisk lang række øjeblikke. Nogle er smukke, meningsfulde eller vigtige - mens andre øjeblikke kan være svære, sørgelige eller livsdefinerende. For at kunne leve som et menneske, tror jeg vi skal være gode til at acceptere alle disse elementer, som en del af vores fælles tilværelse. Livet går sjældent 100%, som vi planlægger det - men vi kan finde en god trøst i, at vores liv foregår side om side med alle andre levende væsner på planeten.

Hovedpersonerne i værket her er moderen og barnet i stolen, der læser godnathistorier højt. Det er netop kærlige minder som disse, der ruster os til tilværelsen - også når vi bliver ramt af livet.

Plakaten koster 175 kr.

Køb plakaten her