Resultater i opskrifter

{{model.result.recipesShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

{{model.result.contentShowingXOfYText}} Vis alle

Resultater i artikler

Irma-hønen

Et ikon gennem tiden

Irma-hønen er flyttet sydpå

En lun sommermorgen i august var der røre i hønsegården på Nørrebro. Over Sortedam Dosseringen blev den gamle Irma-høne nemlig pillet ned, fordi tagkonstruktionen skulle renoveres. 

Nu var spørgsmålet blot, hvilken hønsegård Irma-hønen fremover skulle være i?

Der blev oprettet boligannoncer, og vores kunder blev spurgt. Interessen var stor! Og det strømmede ind med gode foreslag! Faktisk modtog vi flere hundrede minder og gode forslag til genhusningen. Ét tilbud om genhusning var dog særlig interessant.

”Vi har de seneste dage oplevet overvældende mange henvendelser fra folk, der gerne vil lægge hus til Irmahønen under dens genhusning. Folk har skrevet på Irmas Facebook med rørende historier om deres personlige og ofte livslange forhold til Irmahønen. Der har været venlige diskussioner om placeringen, og forskellige bydele i København har ligefrem battlet, om at tilbyde hønen et nyt, midlertidigt sted at bo.  Der er ingen tvivl om, at hønen har en helt særlig plads i mange menneskers hjerter, og derfor er vi glade for, at vi nu har fundet den helt rigtige midlertidige bolig på det biodynamiske landbrug Knuthenlund på Lolland, hvor der vil blive passet rigtig godt på den – og hvor der bliver lagt vægt på økologi og dyrevelfærd, ” siger Søren Steffensen, Irmas direktør. 

Et ikon igennem tiden

Du kender den uden tvivl. Fra ture omkring Søerne ved skumringstid eller som et lysende pejlemærke, der altid er der… i natten efter en sen bytur, i regn og slud, på helligdage, hvor alle andre holder fri eller en tidlig morgen, før byen vågner. En flittig høne bøjet i neon, der siden sin første dag på pinden har lagt millioner af æg til glæde for både store og små forbipasserende. Og som med årene er blevet et af Københavns mest elskede vartegn.

Irma-hønen – som den ikoniske neonreklame kaldes i folkemunde – er lige så vigtig for Københavnerne, som Eiffeltårnet er for pariserne.

Som en af Københavns ældste, nulevende beboere har den troligt siddet på sin pind på første parket ved Sortedams Dosseringen på Nørrebro siden 1936, hvor den har oplevet skelsættende, historiske begivenheder som Danmarks besættelse og befrielse, bilfrie søndage, optøjer og demonstrationer. Men også familieture, dovne fridage på Dronning Louises Bro og tusindvis af nyforelskede på deres første promenade hånd i hånd.

Irma-hønen har gennem tiden været øjenvidne til lidt af hvert. Men nu skal bygningen, hvor hun er placeret, have lavet taglejligheder, og i den forbindelse slukker vi mandag d. 28. august for strømmen og sender Irmahønen i midlertidig genhusning.  

 

Irma og historien

Om Irma

Irmas tidslinje

Alle 130 år har været mageløse, men her er 14 årstal hvor der skete noget særligt i Irma.

Madglæde i 130 år
Økologi

Irma og økologien

Lige siden begyndelsen af 1980’erne har økologi været en mærkesag for Irma. Og i dag fylder de økologiske varer mere på Irmas hylder end i nogen anden dansk dagligvarekæde.

Læs mere
Mærkesager

Irma og kunsten 

Irma har altid haft et ønske om at gøre kunsten tilgængelig for alle, og siden 1970'erne har vi formidlet kunst på både plastikposer og dåser

Læs om Irma og kunsten her