Kog pastaen i rigeligt letsaltet vand efter anvisningen på pakken, til den er al dente. Mens pastaen koger: Pil hvidløgsfedene, og hak dem fint. Steg hvidløget gyldent i olivenolie i en stor gryde. Hæld hjertemuslingerne i gryden, og steg dem kort. Tilsæt vinen, og lad muslingerne dampe i den i 1-2 minutter under låg. Krydr med chiliflager og peber. Afdryp pastaen, men lad lidt af kogevandet være tilbage i bunden af gryden. Hæld pastaen og den lille smule kogende vand over i gryden til muslingerne, og tilsæt smørret. Skru op for varmen, og vend rundt i retten i 1 minuts tid, så saucen i bunden bobler. Skyl persillen, og hak den fint, og vend den i retten.
Servering: Anret pasta og hjertemuslinger på et stort serveringsfad, drys med chiliflager, og servér straks.