-
Forvarm ovnen til 150 grader.
-
Varm honning, sirup og farin op i en kasserolle til en tyktflydende masse - sukkeret behøver ikke at være helt smeltet.
-
Afkøl.
-
Pisk æggene sammen, og rør dem i honningmassen.
-
Rør kærnemælk, citronsaft og fintrevet skal i dejen, og sigt til sidst alle de tørre ingredienser ned i dejen.
-
Beklæd bunden af springformen, og bag kagen i ovnen i ca. 1 time.
-
Afkøl i formen på en rist.
-
Flæk kagen i 3 lige tykke bunde med en stor brødkniv.
-
Udblød husblas i en stor skål med koldt vand i 10 minutter.
-
Bring kirsebærlage og sukker i kog i en gryde.
-
Lad det koge lidt ind i ca. 5 minutter, og tag gryden af varmen.
-
Knug vandet af den udblødte husblas, og smelt husblassen i den varme kirsebærlage under omrøring.
-
Vend kirsebærrene i, og smag evt. til med mandellikør.
-
Afkøl, og opbevar kirsebærkompotten i en tætsluttende beholder på køl.
-
Udblød husblas i en stor skål med koldt vand i 10 minutter.
-
Pisk sukker og æggeblommer sammen i en skål, så det blot er ensartet.
-
Rør vaniljekorn i.
-
Varm fløden op til kogepunktet, og hæld halvdelen af fløden over de piskede æggeblommer under omrøring.
-
Hæld det tilbage i gryden, og sæt gryden over varmen igen.
-
Rør konstant med en gummidejskraber, og lad cremen legere ved 85 grader.
-
Tjek temperaturen med et digitaltermometer.
-
Tag gryden af varmen, og tilsæt den udblødte, knugede husblas.
-
Rør rundt med dejskraberen, og sigt cremen over i en tætsluttende beholder.
-
Kør en omgang med en stavblender.
-
Stil cremen på køl, til den er helt afkølet og endnu ikke har sat sig.
-
Rør forsigtigt mascarponen glat med et piskeris i en skål.
-
Bland den kolde flødecreme i mascarponen.
-
Fyld cremen i en engangssprøjtepose med rund tylle (1½ cam).
-
Luk den til, og læg på køl i mindst 3 timer.
-
Rengør springformen, og beklæd den indvendigt med husholdningsfilm.
-
Læg den første honningkagebund i formen, og fordel kirsebærkompotten ovenpå.
-
Læg den anden bund over, og sørg for, at den ligger helt plant.
-
Fordel mascarponecremen oven på kagebunden.
-
Læg den sidste kagebund øverst.
-
Dæk springformen med husholdningsfilm, og stil honningkagen på køl, gerne natten over.
-
Vend honningkagen ud på et stort rundt fad ved servering, og pynt evt. med kagepynt efter smag.
-
Bon appetit!