Skær en mørbrad i fire store stykker. Krydr med salt og peber. Smelt smør på en pande og brun kødet på begge sider. Tag kødet op. Riv et lille løg og svits på panden. Kom rødvin herpå sammen med 3 dl vand og fond. Lad simre i 5 minutter. Kom kødet i og lad simre under låg i 10 minutter. Spæd evt. med lidt mere vand. Smag skyen til med lidt smør, salt, peber og måske lidt mere fond. Skræl persillerod og kartofler, skær i mindre stykker og kog møre i vand i ca. 15 minutter. Afdryp, men gem kogevandet. Kom smør og grønsager i en skål og mos sammen. Tilsæt kogevand lidt efter lidt og smag til med salt og peber. Skær kål i skiver og vend med olie, eddike og lidt salt og sukker. Server med kød, sky og mos.