-
Gør jomfruhummerne klar til grillen. Åbn til kødet ved at klippe halerne langs ryggen og fjern den sorte tarmstreng.
-
Læg hummerne på grillen, knus et fed hvidløg med skal og lad et par fed grille med. Drys med lidt friske krydderurter efter eget valg. Hæld lidt olivenolie over og krydr med flagesalt.
-
Læg skiverne af lufttørret skinke på et stykke bagepapir og læg dem under pres. Sæt dem i ovnen ved 170° C i ca. 15 minutter.
-
Skær brødet i rustikke tern og læg dem i et ildfast fad/bradepande. Vend brødet godt med en blanding af 2 fed hvidløg, der er knust med skal, rosmarin og 4-5 spsk. god olivenolie. Krydr med lidt flagesalt.
-
Sæt brødternene i ovnen ved samme temperatur som skinken i ca. 10 minutter.
-
Riv parmesan og blend med creme fraiche, mayonnaise, hvidløg i skiver og et par ansjoser. Smag til med salt og peber.
-
Romaine-salat marineres med den blendede dressing og fordeles på to dybe tallerkener.
-
Den grillede jomfruhummer fordeles oven på salaten.
-
Retten toppes med den sprøde lufttørrede skinke og brødcroutoner.
-
Pynt med lidt revet parmesan og hakket persille.
-
Dressing og croutoner bør forberedes inden du lægger hummerne på grillen. Husk ikke at give hummeren for længe – et par minutter på hver side er nok.
-
Bon appetit!